Job og karriere


Hos Auto Group Nordvest ved vi, at det er vores engagerede medarbejdere, der er med til at vi er mere end bare et bilhus. Vores bilhus er et af Danmarks mest avancerede bilhuse, dog er det vigtigste ikke vores bilhus, men vores dygtige medarbejdere, som hver dag samarbejder om at få avanceret udstyr, biler, kunder og know-how til at gå op i højere enhed med sigte på den bedst mulige kvalitet og den største kundetilfredshed. 
 

Bilbranchen er i en rivende udvikling med nye teknologier, stadig stigende krav fra omverdenen og et skærpet fokus på altid at have kunderne i centrum. Det betyder, at vi har brug for dygtige og servicemindede medarbejdere, som har lyst til at tage del i den spændende udvikling og bidrage til at fastholde Auto Group Nordvest som et af de førende bilhuse på det vestjyske bilmarked. 

Vil du være en del af holdet? Send en uopfordret ansøgning!

Hos Auto Group Nordvest er vi altid på udkig efter dygtige kollegaer. Du er velkommen til at sende din uopfordrede ansøgning og vedhæfte dit CV. 

Send uopfordret ansøgning

Ledige stillinger

Automekaniker til Volkswagen og Audi i Herning

Auto Group Nordvest er autoriseret forhandler af Volkswagen Person- og Erhvervsbiler, Elbiler, ŠKODA, SEAT og Audi Servicepartner. Virksomheden er certificeret efter fabrikkernes kvalitetsstandarder, og såvel reparationskvalitet som salgs- og serviceprocesser testes og evalueres løbende for at sikre et ensartet højt kvalitetsniveau til gavn for de mange loyale kunder. Virksomheden er inde i en stabil positiv udvikling og beskæftiger for tiden godt 60 medarbejdere på Tjelevej 14-20 og Hvidkildevej 5 i Herning.     

Hos Auto Group Nordvest har vi en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer bedst muligt – Vi foretager hvert år massive investeringer i efteruddannelse for alle vores medarbejdere.

 Vi tilstræber altid at ansætte den kandidat, som ud fra en helhedsbetragtning er den bedst egnede til det pågældende job – uden hensyntagen til køn, alder eller oprindelse. 

Virksomheden har et kontinuerligt fokus på at øge andelen af det underrepræsenterede køn ved at tilsikre en virksomhedskultur og personalepolitik, der fremmer både kvinder og mænds karrieremuligheder, ved at tilbyde en fleksibel, familievenlig og forstående arbejdsplads.